søndag den 10. februar 2013

Tredobbelt lommekort

En af vores naboer har bestilt et kort til en drengekonfirmation. Jeg fandt en opskrift i "Ett Trykk" nr. 4, 2012, på et tredobbelt lommekort. 

Kortbasen er lavet med lyseblå Bazzill karton, 15*30,5 cm. Inden det er foldet har jeg brugt en kant bort fra EK. Jeg synes stjernerne passede godt til en dreng i konfirmationsalderen.
Det ternede papir er fra Basic Grey (Archaic). Det er skåret i paneler der passer med lommerne og forsiden.
Stemplet er fra Hobbyboden. Det er stemplet med Distress ink "Walnut stain".

"Indmaden" i kortet kan trækkes frem i enden - Det havde nok været mere logisk at trække den ud til højre, men det kom jeg først i tanke om, da jeg havde limet. Bagsiden er blank, så der kan der skrives en hilsen til konfirmanden.






I mangel af et rigtig sejt drenge-konfimationsstempel (og evnerne til at farvelægge det) har jeg brugt et Hero Art's stempel med en drengecykel. Jeg har kombineret det med samme papir som ydersiden er pyntet med samt lidt punchinella. Skystemplet er også fra Hero Art's.
Bogstaverne er fra Karen Marie klip, men er blevet tegnet op med en grøn kuglepen for at passe bedre i farven til cyklen. Cykelsadlen og begge dæk har fået samme kuglepen, men det kan ikke rigtig ses på billedet.

Jeg har med vilje ikke gjort kortet personligt med konfirmandens navn, for hvis ikke naboen kan lide det, kan jeg selv bruge det til en konfirmation her i foråret.

Ha' en god aften
Anne




Ingen kommentarer:

Send en kommentar