Jeg har her til aften indhentet det kapitel i julebogen, som vi var kommet bagud med, og adventskransen har nu også 4 lys og nogle sløjfer. Den ser ikke helt ud som jeg kunne have ønsket, men sådan bliver den i år.
Andreas så julekalenderafsnittet på nettet tidligere i dag, fordi Per mente Andreas ville have godt af at komme lidt tidligere i seng i dag.... resultat: at Andreas lå vågen og lyttede med, da vi andre så julekalenderen. De søde børn gør somme tider hvad de selv vil og ikke det deres forældre tænker er godt for dem.
En af mine kolleger bestilte et kort til en dame der blev 50.
De fire felter i baggrunden er lavet med papir fra Panduro.
De to store "cirkler" er lavet med en spellbinder. Tillykkestemplet er fra Unik.
Sommerfuglen er fra Cherry Lynn, og de bittesmå blomster er fra Karen Marie. De har fået en gang stickles, men det er ikke så tydeligt på billedet.
I dag på mit arbejde har jeg fornøjet mig over det norske sprog. Jeg kiggede i en norsk bog om flettede julehjerter. Dens titel er "Julekurver". Jeg mener helt bestemt, at julekurver det er dem vi får på hofterne i denne tid.
Ha' en god aften
Anne
Hvor ser det godt ud,- i norge hedder en nullermand en Hybelkanin,- så kan du grine lidt af det :) .. Knus fra Hanneby
SvarSletJa,. ja - julekurver kan være mange ting :-). Ha, ha.Og hybelkanin - sikke et sigende ord LOL. Flot kort du har lavet.
SvarSletSødt kort. Og dejligt med lidt afveksling fra julekort :)
SvarSletKender godt til dit julekalender-børne-problem. Mine børn er (næsten) 7 og 8 år, og her skal man normalt være i seng mellem kl. 20.00-20.15, -så derfor ny regel her i december: Hvis man vil se julekalender kl. 20-20.30, så skal man være sengeklar (dvs. iført nattøj og have børstet tænder, fundet natdyr osv.) INDEN man kan se julekalenderen :O)
SvarSletIndtil videre ser det ud til at fungere her. Jule-børne-hilsner herfra.
Flot kort.
SvarSletSilke er heldigvis ikke så gammel at julekalender siger hende det store...endnu - men det kommer jo nok. Prøver at se Jul på slottet med hende.