søndag den 15. december 2013

Tredje søndag i advent

Endnu en gang er solen forlængst gået ned inden jeg får sat mig ved pc'en for at blogge. I dag bliver det ikke om julekortkurset, men lidt af hvert, som er julerelateret. 
I går var vi til firs års fødselsdag i Skanderborg. Det var Pers onkel der blev rund, og han havde stablet en vældig fest på benene. Jeg havde lavet kortet der skulle følge med et gavekort til Aarhus Musikteater. Fotoet er ikke alt for godt, for det blev taget ved lampelys.



I dag fik jeg købt de sidste julegaver inden vi vendte næsen sydpå igen. Det var en rigtig hyggelig tur i Hobros gågade sammen med min søster. 
Vel hjemme igen stod der pyntning af juletræ på programmet. Vi pynter det så tidligt fordi vi ikke holder jul hjemme, så for at nå at have glæde af mine glaskugler og det pynt Andreas laver, har vi juletræ igennem det meste af december.


Her er det Andreas, der er i gang med at dekorere. Det er forholdsvis tidligt i processen - senere var der meget mere pynt.


Andreas syntes også, jeg skulle foreviges mens vi pyntede.

Senere km han ret tæt på, da jeg ville fotografere ham


Midt i ugen, da jeg var hjemme hos min mor lavede jeg konfekt klar. De billeder kommer i morgen, så indlægget ikke bliver alt for langt......



Ha' en god aften her på den tredje søndag i advent.
Anne






1 kommentar: