fredag den 13. december 2013

Julekortkursus 5. dag.

Det går ikke alt for godt med at blogge dagligt - der er dage, hvor jeg har for meget andet for til at kunne samle mig om det. 
I går aftes var Per og jeg i Sønderjyllandshallen for at se De Nattergales juleshow. Det var en pragtfuld oplevelse. De er så bundmusikalske og stadig skrupskøre. Sangene var jo fra den tid, hvor de var sammen, men nogle af dem havde fået et nutidigt tvist. Det gjorde det ikke mindre morsomt!!

På julekortkursets 5. dag var det Lina der kom med inspirationen. Det var et spændende 3d kort, hvor motivet var i baggrunden og pynten helt ude på kanten. Jeg er normalt ikke særligt glad for farvelægning, så jeg fik min sag for med de to huse.


Snefnugget på forsiden er en Martha Stewart punch, og juletræerne kommer fra Hero Arts.
Jeg synes min model blev for voldsom at bruge som forsiden på et kort, så jeg lavede det om til en æske.


Om lidt går turen Nordpå til min søster. 
Vi skal bytte julegaver og de skal passe hund og barn, mens Per og jeg er til 80 års fødselsdag lørdag.
Sandsynligvis kommer der ingenting på bloggen i morgen, men jeg vender tilbage med billeder af konfekt og julekort på søndag.

God weekend
Anne

2 kommentarer:

  1. Flot og sød fortolkning af oplægget fra Linda. Det må have været hylende sjovt oplevelse med nattergalene!

    SvarSlet
  2. Hold da op du har været på arbejde - og så med farver ! Flot Anne.
    Sikke fin æske der kom ud af det.
    Det lyder da som om du oplever sjove ting, når du ikke får blogget. De nattergale er altså også SÅ sjove.

    SvarSlet