tirsdag den 30. september 2014

Kort med dylusion farver


Det er så længe siden, jeg sidst har blogget, at jeg dårligt kan huske hvordan man gør.....

Det er ikke fordi jeg ikke har rodet og været kreativ ved mit spisebord, men jeg har været længe om at få fotograferet og endnu længere om at få billederne lagt op.

Kortet her fandt jeg inspiration til på Pinterest. 
Jeg har kigget på, hvad andre gør med dylusion-farverne, og jeg ville ønske jeg kunne skabe samme slags farvemættede billeder som jeg ser hos andre. Jeg gætter på, at det handler om øvelse....

Til dette kort har jeg sprayet baggrunden med grønt og blåt, og derefter brugt hvid igennem en stencil. Efterfølgende har jeg stemplet ham den pukkelryggede, og forsøgt at fjerne baggrundsfarven fra hans ansigt og hænder. Det viste sig ikke at være så nemt - derfor de usunde grønne områder i ansigtet....


På kanten er der gesso i et lidt ujævnt lag, og derefter har jeg tegnet en ramme med sort tusch. Teksten er frit oversat/fortolket i forhold til originalen her.

Jeg synes det er blevet et sjovt kort, men jeg tror ikke jeg kan give det til hvem-som-helst. Det skal vist være en person med humor.

Jeg deltager med kortet hos Sweet Stamping, hvor udfordringen i denne uge lyder "just for men".


I denne uge bliver der ikke meget tid til hverdagsscrap. 
Jeg skal have ryddet op og pakket inden det går løs til convention i weekenden. Der er vist lige et og andet jeg skal have styr på.

Ha' en god aften
Anne