lørdag den 25. april 2015

Kort med blå blomst

Forleden fandt jeg dette smukke kort på Pinterest.

Jeg har lavet min egen version af kortet eller i hvert fald brugt opsætningen på dette kort.
Det første jeg gjorde var at klistre et par stumper nodepapir fast.derefter farvede jeg kortet med distress inks i blå og grønne farver. 
Jeg har lagt texture paste på gennem en stencil. Derefter stemplede jeg skrift og kroner. 


Jeg har brugt træfiner og punchinella samt lidt indfarvet gaze under blomsten.

Jeg tilmelder kortet hos The Crafter's Café Challenge Blog hvor temaet er bånd og/eller blonde.

Ha' en god aften
Anne

fredag den 24. april 2015

Clean and simple med lidt blomster

Efter min vilde farveleg, er jeg gået lidt i den anden grøft med et ret enkelt kort.
Inspirationen var holdt helt i hvidt, men jeg valgte at sætte lidt farve på.
Du kan se originalen her



Jeg deltager med kortet hos Cute Card Thursday hvor udfordringen er Clean and simple

Ha' en god aften
Anne

onsdag den 22. april 2015

Farveleg

Denne gang har jeg leget med modelling paste og en stencil samt mine nye Iz-inks. 
Jeg er vild med intensiteten i farverne. 
Jeg skal bare have løst, hvordan jeg slipper af med bulerne i papiret bagefter! Når jeg både har brugt modelling paste og izink (eller dylusions) er papiret så bulet at jeg dårligt kan få det til at hænge fast på en kortbase.

Til baggrunden på dette kort startede jeg med modelling paste gennem en stencil. Mens det stadig var vådt kom jeg farver og vand på og fik det til at løbe sammen.
Jeg lagde ud med rød og gul, men kunne ikke se nogen muligheder i det resultat. Så dækkede jeg noget af det med gesso og med andre izinks.
Inspirationen til at lave farverne om fik jeg på dette kort


Sommerfuglen er en udstansning, jeg har haft liggende længe, 
Jeg har malet den rosa/lyserød med lidt af den røde izink, og har derefter smurt den med lim og drysset glitter glass på. 
Det er svært at styre. Først fik jeg for meget på - man kunne dårligt se hullerne, men da jeg pillede noget af, fortsatte den med at drysse her og der og alle vegne. 
Det samlede resultat er jeg blevet rigtig godt tilfreds med.

Jeg tilmelder kortet hos The Crafter's Café hvor udfordringen hedder bånd og/eller blonde.

Kan I nu alle have en god aften.
Resten af min skal bruges på en luftetur med hunden.

Anne

fredag den 17. april 2015

Et fødselsdagskort

Jeg har en sød kollega, der fyldte 60 i denne uge. 
Hun skulle selvfølgelig have et kort, og da hun næsten altid går i kjoler og ofte i sort og hvidt måtte det være et Julia Nutting stempel med en mønstret kjole.
Jeg har sat et stykke blonde nederst på kjolen. Det giver lidt mere fylde, end hvis det bare er en papirkjole.
Blomsten og tallet har jeg malet med en glimmerpensel (Wink of Stella) - et nyt behov der opstod ud af den blå luft på convention!


Inspirationen havde jeg fundet på Pinterest (til en afveksling). 

Jeg deltager med kortet hos Card and Scrap, hvor temaet er mærkedage.

Ha' en god weekend
Anne

søndag den 12. april 2015

Konfirmationskort

Det er forår og konfirmationstid.  Jeg har selv brug for ét kort til en konfirmation, men det er sjovt at lave kortene med forskellige teknikker. 
Det øverste er lavet med farveleg, stempler, sværter og stencils. 
Englen er vist fra en julehilsen jeg en gang fik, men jeg mente godt en engel kunne gå til et konfirmationskort.


Det andet kort er en næsten tro kopi af et jeg fandt på Pinterest. Du kan se oplægget HER. Jeg kan rigtig godt lide opsætningen, så mon ikke jeg skal prøve den nogle flere gange. Det giver bare et enkelt dilemma.
Mit stempel er ret stort, så for at kunne bevare opsætningen og stadig have plads til hele kjolen er kortet 20*20 cm. 
Det ville være en udfordring for mig at skrive så meget til en konfirmand, men det kan være andre har mere skrivekløe end jeg.

Byen er stemplet og derefter embosset med pulver. Det var meningen, at den skulle være brun, men pulveret blev mere gyldent da det smeltede. Nederdelen i kjolen er stemplet på samme mønsterpapir som baggrunden og overdelen er bare farvelagt.


Det var alt for i aften. 
I går var jeg på arbejde om formiddagen, så weekenden føles så kort. 
Her i eftermiddags var jeg med gode spejdervenner på jagt efter 7 geocaches ved Skeldekobbel. Vejret var helt perfekt til formålet, og vores timing ligeså. Da vi kom hjem kom de første regndråber, og nu bliver der hældt spandevis ned over Aabenraaa.

Ha' en god aften
Anne

lørdag den 11. april 2015

Modelling paste og embossingpulver

I påsken havde jeg sat mig for, at der skulle være masser af tid til leg med papir og farver. Disse to kort var noget af det første jeg kastede mig ud i. 
Jeg havde luret lidt på Pinterest, og kortene herunder er inspireret af dette kort.  Jeg fik en ide, men arbejde med pc'en slukket, så resultatet blev helt mit eget. 

Til begge kort startede jeg med at lave en grøn og blå baggrund med sort stempel rundt langs kanten. Jeg har også brugt den samme stencil til at lave fjeren. Fjeren på begge kort er lavet med modelling paste.


På konfirmationskortet dryssede jeg embossingpulver på fjeren mens den stadig var våd. Derefter fik kortet tørretid inden jeg varmede pulveret op. Pletterne øverst og nederst i højre side er også lavet med modelling paste, men jeg har blandet lidt farve i først.


Det andet kort skulle egentlig også have været et konfirmationskort, men i stedet blev det til et fødselsdagskort til min mor, der fylder rundt i næste uge.

Da fjeren på det kort var tør lagde jeg min stencil på igen og smurte lim på overfladen. På den våde limoverflade dryssede jeg klar Glitter Glass på. Det kom til at se rigtig godt ud. 
Jeg købte glitteret på convention og kom senere i tvivl, om jeg nu også ville få det brugt. Mine første forsøg gjorde mig ikke alt for overbevist.
Feen er også en nyanskaffelse. Hun er lidt besværlig at have med at gøre, for dien skærer ikke helt igennem. Jeg håber det bliver bedre, når jeg bruger den lidt mere, for det er ikke så sjovt at skulle efter det med skalpel.

I aftes ryddede jeg mit spisebord, men her til aften har jeg været i gang igen, så nu er det igen 1½ meter kreativt rod og ½ meter, som kan bruges til at spise ved. Det er noget værre noget.

Ha' en god aften.
Anne

fredag den 10. april 2015

Tim Holtz inspirerede kort

Jeg har kigget med på Tim Holtz' 12 tags of 2015
Jeg laver ikke selv tags, men jeg har brugt teknikkerne fra februar og marts til disse to kort.

Først er det februars tag. Det var en kollage - oplægget var naturligvis med Valentines Day som tema. Temaet fravalgte jeg, men lavede en opsætning inspireret af TH.
Jeg har brugt diverse papirrester, lidt udstansninger, gesso, et par stencils og et aldeles sølvskinnede stykke hjertepynt (som jeg har farvet for at det passede bedre).


Det andet kort gav en herlig masse farve leg. 
Først klistrede jeg lidt nodepapir og lidt tekst fra en gammel bog på det ensfarvede papir. 
Så brugte jeg mine nye Iz-inks. Lidt tilfældige klatter ud på bagepapiret og derefter papiret igennem "sølet". 
Da baggrunden var tør (og temmelig bulet) stemplede jeg manden med paraplyen og embossede ham.
 De gyldne 6-kanter har jeg lavet med modelling paste gennem en stencil og derefter embossingpulver på mens det stadig var vådt. Man blev anbefalet at vente med opvarmningen til moddeling paste var helt tør for at undgå hvid opboblen..... men det havde jeg ikke tid/tålmodighed til.
Til sidst har jeg bundet et bånd om og en sløjfe.


Det bliver alt for i aften, men jeg har været flittig i påsken, så snart kommer der flere nyheder.

Ha' en god weekend.
Anne

fredag den 13. marts 2015

Kort fra weekendens convention


I sidste weekend var jeg på convention i Middelfart. 
Som altid var det en stor fornøjelse at være med. Jeg havde materialer nok med til de første 10 scrappere eller mere, men fik ikke brugt mange af dem. Så er alt jo som det plejer at være. Jeg fik suppleret mine materialer op og nye behov opstod.
Jeg fik lavet 4 kort i løbet af weekenden, men det er kun de tre af dem jeg viser frem her (endnu i hvert fald).

Det første kort er lavet på en make 'n' take hos Picturing the World.
Først stemplede jeg teksten og  embossede den med hvidt. Derefter stemplede jeg med et baggrundsstempel sværtet med grøn og blå distress ink. For at får teksten til at træde tydeligere frem lavede jeg splats med distress stain. Til allersidst fik kanten lidt sølvfarve.


Det andet kort jeg lavede var til skitseudfordringen. Jeg fulgte den ikke så nøje, men brugte de fleste elementer. Det blev til et kort til en af forårets konfirmander.

Baggrunden lavede jeg med en helt ny stencil fra TH. Jeg har brugt distress ink i farven old paper, og derefter har jeg sværtet kanterne med shabby shutters. 
De to dies er også blandt nyanskaffelserne. Jeg har længe gerne villet have nogle lidt mere pyntede dies, så det fik jeg gjort noget ved her i weekenden.


Det sidste kort jeg  vil vise i denne omgang er et staffelikort, inspireret af det kort kursisterne lavede på Lisas kursus om lørdagen. Jeg deltog ikke selv i kurset, men så resultatet hos nogle af de omkringsiddende. Du kan se kortet på Lisas blog

Jeg kommer ikke i nærheden af den detaljegrad som Lisa har, men jeg har øvet mig i at lave et mere detaljeret kort end jeg er vant til.




Det var alt for denne gang. 
Jeg ønsker aller der kigger forbi en god weekend.

Anne


fredag den 6. marts 2015

Farvegrisseri

All my bags are packed, I'm ready to go.....

I morgen tager jeg til convention i Middelfart. Det er intet mindre end slaraffenland og jeg glæder mig meget til det. Jeg har som sædvanligt pakket meget mere end jeg får brugt, men det er så svært at vide på forhånd. 

Tidligere på ugen havde jeg gang i dylusionfarver, gesso og stencils. Det var et værre grisseri, men jeg kan godt lide resultaterne.
Det første kort har jeg dekoreret med en Julia Nutting-pige. Hun er blevet til en fe med sommerfuglevinger.


På det andet kort satte jeg et fuglebur, som jeg en gang har fået, og som har ligget længe i mmine gemmer. Det måtte lige behandles med gesso og dylusion ink før det passede til baggrunden.
Det er også en øvelse i den svære kunst at bruge blomster.....


Det sidste kort drillede mig lidt, fordi farverne skreg lidt til hinanden og lå i lidt for store farvefelter. 
Den røde og grønne farve manglede noget modspil, så jeg forsøgte med inka gold. 
Jeg har brugt stickles igennem en stencil langs kanten af guldområdet. Husene og tekststemplet er embosset med grønt, og til sidst har jeg sat en sløjfe på.


Ha' en god weekend - måske ses vi i Middelfart...
Anne

mandag den 16. februar 2015

Kort med Julia Nutting stempel

I efteråret købte jeg et par Julia Nutting Stempler brugt. 
De har ligget stille et stykke tid, men nu har jeg afprøvet dem. 
Jeg er absolut begynder når det gælder farvelægning, så det med lys og skygger er ikke helt på plads. Når det så er sagt er jeg egentlig helt godt tilfreds med resultatet.
Begge piger er farvelagt med Distress Ink.

På det øverste kort har jeg brugt mønsterpapir til kjoleskørtet, og en lille række perler i overgangen fra malet til mønstret.

Til det nederste kort ville jeg have brugt et mønsterpapir fra Pion som baggrund, men det endte med ikke at passe ret godt. I stedet brugte jeg et gammelt mønsterpapir med swirler i glimmer. Jeg har kun brugt de swirler der var blå - de grønne og lyserøde må gemmes til en anden gang.


Jeg melder kortene til hos Card and Scrap hvor alt er tilladt.

Nu er min vinterferie forbi og arbejdet kalder.
Ha' en god dag.
Anne

mandag den 2. februar 2015

Flere herrekort

Så har jeg igen lavet herrekort. 

Motorcyklen har jeg skåret ud af det papir, der er brugt nederst på kortet. Det samme gælder alle stjernerne. Striberne er fra en bort på et af blokkens papirer. "Genuine", samt de to ord på det næste kort er ligeledes skåret af en bort.


Det andet kort er lavet med de samme papirer, men denne gang med et TH-stempel som motiv.
Kortet er inspireret af en gammel pin i Pinterest. Du kan se oplægget her


Det nederste kort tilmelder jeg hos Penny Black, hvor alt er tilladt (undtagen digitale stempler).

Ha' en god dag
Anne

mandag den 26. januar 2015

Gammeldags julekort

Inspirationen til dette julekort fandt jeg på Pinterest.
Egentlig lavede jeg 4 kort i samme stil, men da jeg ville lave blogindlægget havde jeg glemt at fotografere. Jeg var ellers helt overbevist om, at der lå billeder i kameraet.
Jeg havde ikke længere de andre tre kort, så dem kan jeg ikke vise.

Det var dette kort der satte mig i gang


Ha' en god aften
Anne

søndag den 25. januar 2015

Et anderledes herrekort

På convention i oktober var der en kortudfordring med tema "bryster". Det var ikke dette kort jeg deltog med, men jeg havde fundet flere billeder på nettet med lidt sexede med dog påklædte piger.

Per og jeg har før diskuteret om farverne på et kort gør det mest velegnet til drenge eller piger. Dette kort har farver fra begge sider, men Per var ikke i tvivl: det er et kort til de mænd, der ingen kæreste har endnu......


Jeg tilmelder kortet hos
  Cute Card Thursday hvor temaet er "colourful"
Allsorts Challenge Blog hvor temaet er lace and pearls

Ha' en god aften
Anne

lørdag den 24. januar 2015

Anders fylder 3

Idag er jeg her ikke, men optræder kun som "ghost-writer".
Min skønne og frække nevø fylder 3 år på mandag, så vi skal  til børnefødselsdag hos min søster og svoger. 
Han ønsker sig ting fra filmene Biler og Flyvemaskiner, og får det naturligvis. Derfor skal han have et kort med "markhopperen". 
Jeg har stanset ham ud i orange karton og derefter malet med gesso på vingerne og halen. Det sorte på vingerne og propellen er lavet med tynd tusch.


Jeg tilmelder kortet hos Cute Card Thursday hvor udfordringen er "Colourful"

Jeg ønsker jer alle en god weekend.
Anne

fredag den 23. januar 2015

Herrekort

Jeg har en sød kollega, som fyldte 40 i denne uge. 
Han afspadserede på selve dagen, men skal have gave fra os kolleger i løbet af næste uge. 

Det øverste af kortene her har jeg lavet til ham - det andet kort var bare fordi jeg var så godt i gang og havde noget lækkert papir til herrekort fremme. 
Opsætningen er den samme, og er inspireret af dette kort som jeg har pinnet for længe siden.



Jeg tilmelder kortene hos Cute card Thursday, hvor udfordringen er "Colourful"


Her til aften er Per ude med nogle af de andre fædre til børn i Andreas' klasse.
Vi har den filosofi, at jo bedre vi som forældre kender hinanden, jo bedre kan vi tage hånd om de ting, der opstår hen ad vejen.
 De startede med at bowle og slutter af med at spise sammen.
 Jeg har lovet at lege taxachauffør indtil midnat - hvis de så vil senere hjem må det blive uden mig!

Det passer mig godt med en stille aften i mit eget selskab.
Jeg har brugt et par aftner i denne uge på at lave kort, men i aften er det vist bedre at redigere billeder og lave forarbejdet til nogle blogindlæg.

Ha' en god aften.
Anne


onsdag den 14. januar 2015

Damekort

Dette kort lavede jeg forleden aften, og lettere bliver det simpelthen ikke. 
På det blomstrede papir har jeg for længe siden stemplet og embosset "Hjertelig tillykke".
I min restepose lå det stemplede stykke lige ved siden af det bordeauxrøde karton, som både er brugt til matten, borten og de to fjer.
Der var stort set kun tilbage at sætte det sammen til et kort. 
Til sidst har jeg farvet et stykke finer lidt grønt og sat det på forsiden af kortet.


Jeg tilmelder kortet hos The Crafters Café Challenge Blog hvor udfordringen denne gang er KISS (keep it simple scrapper). 
Jeg håber tekststemplet er nok til at kvalificere.

Ha' en god aften
Anne

torsdag den 1. januar 2015

Kort med halve urskiver

Godt nytår til alle der kigger forbi. 
Jeg ønsker, at jeres drømme og forventninger må gå i opfyldelse. 

Julen er vel overstået og det samme er vores nytårsaften. Julen var fuld af familiekomsammen for vores vedkommende. Det har været rigtig dejligt.
Til gengæld holdt vi en stille og meget privat nytårsaften, hvor vi bare var os tre og en meget urolig og bange hund hjemme hos os selv.

Nu glæder jeg mig til 4 dage helt uden planer - mon ikke det giver tid til både scrap og hyggelæsning? Dagene skal nok også rumme lidt rengøring og lange gåture med vores hund.


For et godt stykke tid siden lavede jeg disse to kort. De er begge inspireret af dette kort fra Pinterest.
Jeg har brugt det samme baggrundspapir til begge kort, men har  holdt pynten på det ene kort mest i blåt, mens det andet kort er pyntet med grønt og guld.
På det blå kort har jeg brugt et chipboard hjerte, som først er blevet malet med gesso. Derefter har jeg stemplet på det med et baggrundsstempel. 
Urskiven her fået en smule gesso for at dæmpe den meget blå farve lidt.


Det grønne kort skal bruges til et guldbryllup, vi skal til i februar. Man kan ikke se det på fotoet, men den grønne urskive har fået inka gold, og det samme har baggrundspapiret her og der.
Fordi det er i februar har jeg pyntet det med to snefnug. "Tillykke med dagen" er guldembosset.


Jeg tilmelder kortene hos Card and Scrap # 88: brug stempel

Ha' en rigtig god dag.
Anne