torsdag den 5. maj 2011

Scrapmesterskab - opgave 1

En opgave, hvor ordet fred dels skulle indgå i titlen og dels inspirere layoutet. Der skulle være mindst 5 ords journaling og noget pynt i papir

Jeg har spundet en ende om Hanstholm i dag og under anden verdenskrig, som er printet ud og derefter gjort gammelt med distress ink (old paper og black soot) bagefter har jeg krøllet og glattet det ud. Det er kommet til at passe fint til mit lo, men er desværre ikke så læsevenligt.

Den fulde tekst kommer herunder:

I dag er Hanstholm en fredelig by, men sådan har det ikke altid været.
For bare 70 år siden var området svært befæstet med adskillige bunkere og store kanoner.

Under anden verdenskrig brugte tyskerne bunkeranlægget dér samt et lignende anlæg i Norge til at kontrollere Skagerrak.
Kun et smalt område midt i farvandet kunne ikke kontrolleres fra land og var i stedet mineret.

Per og jeg besøgte Hanstholm og bunkermuseet i sommeren 2010. Det var et spændende og lærerigt sted at besøge. Undervejs kom vi fra hinanden, fordi der var meget at se på og læse om.
Vi fulgte også en af turene rundt til områdets forskellige bunkere. Det er et flot område med fyrretræer og gyvel – flere steder med havudsigt. Den havudsigt som netop spillede så stor en rolle tidligere.

1 kommentar:

  1. så flot journeling og fine farver på lo'et. Du må have en god weekend

    SvarSlet