søndag den 27. januar 2013

Jubilæumskort

Nogle af jer har måske hørt, at blomster ikke lige er min stærke side, men alligevel købte jeg et par pakker med små rosenknopper, da jeg forlystede mig med Unik's udsalg. 
Jeg har lavet et kort til min svigermor - hun har snart jubilæum, og bagefter lavede jeg et i samme stil. Begge kort er et godt stykke fra min normale stil.

Kortbasen er råhvid, men det ses ikke så tydeligt på billedet. Udstansningen med kirsebærrene og den bagved er to sider af samme papir. Det er fra Fabscraps og hedder High tea cherries.
De grønne swirler er lavet med spellbinders og sommerfuglen er endnu en af mine nye investeringer fra Unik - "Exotic Butterfly" fra Cheery Lynn Design.
Inden i kortet sidder der også en sommerfugl i hvert hjørne. Det lille "tillykkeskilt" er fra Karen Marie Klip - fra et ark som jeg har haft liggende i umindelige tider. Bogstaverne udenom motivet er qk-alfabetet Moxie.




Det andet kort er lavet med nogenlunde samme materialer, men sat lidt anderledes op. Stemplet er fra Hobbyboden.














Lige for tiden er jeg enlig mor, fordi Per er med min søster og svoger i Etiopien, hvor de skal hente deres lille nye barn. Han er en lækker lille chokoladefarvet dreng med brune øjne så store som tekopper. De fejrede hans ét års fødselsdag i går, men måske er han lidt yngre. Per er med som "barnepige" for deres datter på 4½, så Lotte og Johannes kan bruge deres kræfter på Anders Wondey.
Jeg har en fantastisk arbejdesplads, der har givet grønt lys for at jeg bytter om på mine timer og generelt arbejder kortere tid hver dag. Min mor kommer også et par gange for at hente Andreas i skolen. Det får det hele til at hænge sammen. Gevinsten for mig er, at jeg om aftenen når Andreas sover, kan hygge mig med scrapsagerne uden at "forsømme" min gemal.

Ha' en god eftermiddag og aften
Anne






6 kommentarer:

  1. Super fine kort. Det lyder dejligt for din søster og svoger.

    SvarSlet
  2. Det er flotte kort. Du klare det med blomsterne rigtig fint.
    Held og lykke med nevøen, når de kommer hjem engang.
    God søndag.

    SvarSlet
  3. Prøver lige igen. For den vil ikke kendes ved mig - din blog !

    Superflotte kort du har lavet, og det glæder mig at du er kommet med på blomsterholdet.
    Nyyyd dine aftener, mens din mand er på en aldeles spændende rejse.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. super flotte kort og så fint med blomsterne

      Slet
  5. Rigtig flotte kort og godt at du havde modet til at udfordre dig selv. Det er jo gået rigtig godt!!

    SvarSlet