tirsdag den 22. maj 2012

Staffelikort i grønt


Jeg var på weekendtur i et sommerhus med 7 andre tøser. En af dem lavede denne slags staffelikort, som "slås op" på skrå. De var rigtig flotte, så det måtte jeg prøve at gøre efter. Jeg har et par veninder, der havde fødselsdag i sidste uge, så der var en fin anledning.



Det øverste billede er kortet når det er foldet sammen. Jeg har lavet forsiden ret enkel, for kortets pynt kommer mere frem, når det slås op. 
Det prikkede papir er fra Artemios serie "Antique dots" Swirlerne og den store blomst med teksten er fra Spellbinders.

Det midterste kort viser kortet opslået. Jeg har brugt 5 halvperler for at holde kortet åbent. Sommerfuglene er stempler fra Hero Arts sværtet med distress ink - måske "Frayed burlap" og måske "Brushed corduroy". Den store sommerfugl har desuden fået lidt stickles.

Nederst er kortet foldet ud. Skrivefeltet er pyntet med en borderpunch fra Fiskars.


Jeg lavede også et i lyserøde nuancer - det kommer i næste indlæg.

Ha' en god aften
Anne

5 kommentarer:

  1. Flot kort. Den ide skal da gemmes, den er ret god, og lidt anderledes

    SvarSlet
  2. Hvor er det smukt... så fint med perlerne til at holde den oprejst. Ha en varm onsdag

    SvarSlet