fredag den 2. marts 2012

Andreas i Rundetårn

I lang tid har der næsten været stilstand i forhold til layouts her hos mig. I efteråret blev det vist kun til to, men nu er jeg så småt ved at komme i gang igen. Jeg trænger sådan til nye billeder, men har endnu ikke fået taget mig sammen til at udvælge dem og aflevere dem til fremkaldning.


Dette er årets første LO, som er med billeder fra februar 2010. Vi var på tur til Ordrup og besøgte også København. Andreas og jeg var i Rundetårn - det havde jeg lovet ham, vi kunne,da jeg læste "Fyrtøjet" for ham. Noget havde han dog misforstået, for han ledte forgæves efter hundene (dem med øjne så store som Rundetårn).
På bogstavernes kanter har jeg sværtet med Versamark og embosset med blåt pulver. Det gælder også det ene snefnug, mens de andre bare er stemplet.Jeg forsøgte også med embossing på mine fotos, og fandt ud af at det kræver fuld opmærksomhed - ellers bobler selve fotoet op.Baggrundspapiret er fra Artemios serie "Antique dots". Det orange papir er en rest - vist nok fra en serie fra DCWV "Fall".


Ha' en god aften og en god weekend
Anne

3 kommentarer: