torsdag den 14. februar 2013

Taskekort til et diamantbryllup

En af vores naboer har bestilt et kort ved mig til et diamantbryllup. 
Jeg har før lavet et taskekort til hende, som hun var meget begejstret for, så den model bruger jeg igen. Diamantbrylluppet er i april, så jeg har valgt nogle friske forårsfarver - klar gul, lysegrøn og så en rød-orange. Jeg håber ikke det bliver for meget "trafiklys". 
Jeg har igen brugt Kristines vejledning, som du finder her.


Her ses kortet lige forfra. Kortbasen er et stykke gult Bazzill karton. Det røde mønsterpapir er vist fra Artemio, fra en serie, der hedder noget med "Paisley....", men sandt at sige kan jeg ikke huske det nøjagtigt. Det ternede papir købte jeg hos Creative company som del af en stor tilbudspakke, men mærke eller serie kan jeg ikke sige noget om.
Den orange blomst er lavet med en TH - blomsterdie-strip med forskellige størrelser. De er stanset ud af restepapirer i forskellige nuancer af orange. Bag blomsten har jeg sat et par swirler, som er lavet med Spellbinders. Sommerfuglene er nogle gamle nogle fra Karen Marie Klip, som dukkede frem fra en skuffe og passede perfekt i farven (hvad de ellers ikke gør til ret mange ting). Rhinstenshjerterne er lidt blikfang.

Set skråt forfra kan man bedre fornemme kortets form.

Når kortet er foldet ud ser ydersiden sådan ud. De grønne hjørner er det samme papir som det ternede.

Inde i kortet har jeg pyntet med et par QK-hjerter. Dien stanser samtidig det store hjerte foroven på kortet og det lille forneden. Tillykke er fra Karen Marie. Jeg har brugt to spellbinders for at lave "pengelommen". Den er sat på med 3d-puder i siderne, så pengene kan skubbes ind under. Tallene er lavet med et QK-alfabet (enten zoe eller sophisticated)

Ha' en god aften
Anne









4 kommentarer:

  1. Hvor er det flot. Den "taske tager bare lang tid at lave.

    SvarSlet
  2. waw waw hvor er den utroligt smukt, super godt lavet waw

    SvarSlet
  3. Sikke et smukt kort du har lavet og rigtig flotte farver du har valgt!

    SvarSlet