lørdag den 11. april 2015

Modelling paste og embossingpulver

I påsken havde jeg sat mig for, at der skulle være masser af tid til leg med papir og farver. Disse to kort var noget af det første jeg kastede mig ud i. 
Jeg havde luret lidt på Pinterest, og kortene herunder er inspireret af dette kort.  Jeg fik en ide, men arbejde med pc'en slukket, så resultatet blev helt mit eget. 

Til begge kort startede jeg med at lave en grøn og blå baggrund med sort stempel rundt langs kanten. Jeg har også brugt den samme stencil til at lave fjeren. Fjeren på begge kort er lavet med modelling paste.


På konfirmationskortet dryssede jeg embossingpulver på fjeren mens den stadig var våd. Derefter fik kortet tørretid inden jeg varmede pulveret op. Pletterne øverst og nederst i højre side er også lavet med modelling paste, men jeg har blandet lidt farve i først.


Det andet kort skulle egentlig også have været et konfirmationskort, men i stedet blev det til et fødselsdagskort til min mor, der fylder rundt i næste uge.

Da fjeren på det kort var tør lagde jeg min stencil på igen og smurte lim på overfladen. På den våde limoverflade dryssede jeg klar Glitter Glass på. Det kom til at se rigtig godt ud. 
Jeg købte glitteret på convention og kom senere i tvivl, om jeg nu også ville få det brugt. Mine første forsøg gjorde mig ikke alt for overbevist.
Feen er også en nyanskaffelse. Hun er lidt besværlig at have med at gøre, for dien skærer ikke helt igennem. Jeg håber det bliver bedre, når jeg bruger den lidt mere, for det er ikke så sjovt at skulle efter det med skalpel.

I aftes ryddede jeg mit spisebord, men her til aften har jeg været i gang igen, så nu er det igen 1½ meter kreativt rod og ½ meter, som kan bruges til at spise ved. Det er noget værre noget.

Ha' en god aften.
Anne

2 kommentarer:

  1. Det er to flotte kort, du har lavet.
    Måske kan du lægge et ekstra stykke karton på, når du skærer feen. Altså ikke ved skæret, men mellem pladerne, så trykket bliver større. Håber, at det var til at forstå.

    SvarSlet
  2. Det er 2 flotte og spændende kort. Jeg må have prøvet det med lim ovenpå pasten det lyder spændende - tak for ideen :)
    Jeg kender godt det med manglende spiseplads ved spisebordet.....
    God aften og weekend.

    SvarSlet