fredag den 10. april 2015

Tim Holtz inspirerede kort

Jeg har kigget med på Tim Holtz' 12 tags of 2015
Jeg laver ikke selv tags, men jeg har brugt teknikkerne fra februar og marts til disse to kort.

Først er det februars tag. Det var en kollage - oplægget var naturligvis med Valentines Day som tema. Temaet fravalgte jeg, men lavede en opsætning inspireret af TH.
Jeg har brugt diverse papirrester, lidt udstansninger, gesso, et par stencils og et aldeles sølvskinnede stykke hjertepynt (som jeg har farvet for at det passede bedre).


Det andet kort gav en herlig masse farve leg. 
Først klistrede jeg lidt nodepapir og lidt tekst fra en gammel bog på det ensfarvede papir. 
Så brugte jeg mine nye Iz-inks. Lidt tilfældige klatter ud på bagepapiret og derefter papiret igennem "sølet". 
Da baggrunden var tør (og temmelig bulet) stemplede jeg manden med paraplyen og embossede ham.
 De gyldne 6-kanter har jeg lavet med modelling paste gennem en stencil og derefter embossingpulver på mens det stadig var vådt. Man blev anbefalet at vente med opvarmningen til moddeling paste var helt tør for at undgå hvid opboblen..... men det havde jeg ikke tid/tålmodighed til.
Til sidst har jeg bundet et bånd om og en sløjfe.


Det bliver alt for i aften, men jeg har været flittig i påsken, så snart kommer der flere nyheder.

Ha' en god weekend.
Anne

1 kommentar:

  1. Det er 2 rigtig spændende og flotte kort, jeg må da have tjekket de tags ud.....

    SvarSlet