tirsdag den 9. december 2014

Julekortkursus 7. november

Jeg fortsætter med at vise billeder fra det dejlige kursus på Scrapsisters. Jeg håber ikke I bliver trætte af det, for med dagens kort er jeg kun godt halvvejs. 
Jeg fik ikke lavet alle kortene, selv om jeg gjorde et ihærdigt forsøg.

Kortet nedenfor er inspireret af Katrine, hvis blog du kan se her.
Der skulle have været en kant af uldgarn og en vamset ponpon. Hun skrev, at inspirationen var en iskold stjerneklar nat og et par varme sokker. Min version blev uden sokkerne, så jeg håber I kan holde varmen.


Vi er netop kommet hjem fra musikskolens julekoncert, hvor Andreas har spillet violin med sin strygergruppe. Derudover har vi lyttet til guitarister, bigband, sang og marimbaspil. Der var mange dygtige børn, som alle spillede det bedste de havde lært.

Om lidt ser Per og jeg dagens afsnit julekalender sammen - så må Andreas se det i morgen inden morgendagens afsnit.

Ha' en god aften
Anne


3 kommentarer:

  1. Dejligt kort - selv uden sokker....
    Og man får mange musikoplevelser i denne tid, når man har børn.

    SvarSlet
  2. sikken et fint kort med eller uden sokker ;O)

    SvarSlet
  3. Flot kort lavet efter det oplæg. Ser godt ud med chalkboard stil.

    SvarSlet