søndag den 14. december 2014

Julekortkursus udfordringer

Så er jeg kommet til mine absolut sidste kort fra julekortkurset. Det er kortene til de tre udfordringer. Der var to skitseudfordringer og en udfordring, der skulle være med en krans på.


Dette kort har jeg spejlet i forhold til skitsen - mest på grund af grangrenen i mønsterpapiret. Udover skitsen har jeg brugt dette kort fra Pinterest som inspiration. 



Den anden skitse havde tre paneler, et banner med tekst på tværs og noget pynt i det ene hjørne. 
Jeg havde ikke lige lyst til tre slags papir, så jeg lavede et felt i midten der var noget bredere end de to "paneler" i siderne.
Jeg har brugt en TH embossingfolder til grantræerne, og derefter har de først fået lidt distress sværte og derefter enamel-embossing drys.



Det sidste kort er med en krans. 
På selve kortbasen har jeg stemplet rensdyret og pyntet hans næse med en rød glimmersten. I de to mønsterark ovenpå har jeg stanset en cirkel ud. 
Cirklen i det øverste papir er en størrelse større end den i det nederste, for at få en ramme om rensdyret. Efter jeg satte grenene på til kransen kan man dog ikke se det særligt tydeligt. 
Også her er der et lille drys "sne" lavet med enamel-embossing.

Med dette kort har jeg prøvet noget helt nyt - jeg vandt ved afstemning. Det blev jeg rigtig glad for.
Jeg har modtaget min præmie, som er en rigtig flot die - en krans med sløjfe


Min dag i dag har ikke været så lang - jeg sov længe efter gårsdagens spille-aften. 
Her i eftermiddags fik Per og jeg købt flertallet af de julegaver vi manglede. Det er superlækkert næsten at være færdig.
Vi gik på visit hos et vennepar, som skulle have en kurv med lækkerier. De passer Andreas hver mandag aften lige ved spisetid, hvilket er en stor hjælp for os.

Jeg har lige bagt godt 200 vanillekranse, så nu kan det godt blive jul...

Ha' en god aften
Anne



3 kommentarer:

  1. 3 flotte kort - og der er vist et par detaljer, jeg selv vil prøve af, når jeg skal igang med mine julekort :)

    SvarSlet
  2. Har godt set dine fortolkninger af julekortene. De er rigtig flotte. Og du har fortjent at vide med det kort! Godt fundet på.

    SvarSlet
  3. Sikke dog nogle flotte kort. Forskellige og smukke hver for sig.
    Vi venter altså nogle dage med at holde jul.....men jeg har selvfølgelig heller ikke lavet vaniljekranse.
    God dag til dig.

    SvarSlet