søndag den 9. december 2012

2. søndag i advent

Jeg har lavet engle. De er helt enkle - bare skåret ud i hvidt karton (farven på billederne snyder). Jeg fik én med som gavemærke fra Skoringen, og da den er rigtig sød ville jeg gerne selv have den. Jeg kunne få pladstil 6 engle på 1 a4 ark. Nu hænger de i vinduet ud mod haven.


Det var lidt svært at tage ordentlige billeder i modlys, men jeg har da forsøgt. Som bonus får I også udsigten over haven. I denne tid er vores have lige så smuk som naboernes, hvilket ikke altid er tilfældet.


I går formiddags gik jeg i gang med julekonfekten. Eller rettere jeg gik i gang med chokoladeovertræk, for i bedste tv-køkken stil så havde jeg forberedt noget af konfekten tidligere. Jeg har efterhånden lavet konfekt i 20 år eller mere - siden min mormor ikke længere kunne. Jeg har gjort det lettere for mig selv ved at lave "specialværktøj". Jeg har "ødelagt" to gafler.  På den ene har jeg bøjet de to midterste tænder op og på den anden er det de to yderste. Det gør, at der ikke hænger så meget overskudschokolade ved.



Der er nogle ting jeg laver hvert år, og ind i mellem eksperimenterer jeg med noget nyt. Marcipanhjerterne på billedet er ét af de faste indslag - ren marcipan overtrukket med mørk chokolade. Det kan alle vist lide. For udseendets skyld får hvert hjerte nogle små stykker hobby-bladguld. Det er så lidt, at ingen tager skade af det.


I dag er gået med at restituere efter gårsdagens julefrokost. Jeg har ikke drukket så meget at jeg har tømmermænd, men er jo kommet lidt sent i seng.
Per skulle ud at sejle med Marinehjemmeværnet, så Andreas og jeg har hygget os sammen. Han var også til fødselsdag hos en skolekammerat i formiddags. Det har givet mig en masse motion, for jeg har trukket ham på slæden derop og hjem igen - det er hårdt arbejde at være slædehund!!

Nu drømmer jeg om snart at se dyner, men mon ikke jeg lige skal ud med hunden på natluftetur.



 Så tænder vi to lys i kvæld,
to lys for håb og glæde.
De står og skinner for sig selv
og os, som er til stede.
Så tænder vi to lys i kvæld,
to lys for håb og glæde.

Daniel Hellden 1964 Inger Hagerup


Det var alt for i aften. Glædelig 2. søndag i advent.
Anne

3 kommentarer:

  1. Genialt med de "ødelagte" gafler :) for synes godt nok også der kom meget chokolade på mine honninghjerter.
    Konfekt er ikke mig :) Kan ikke lide macipan, nougat eller nødder :)

    SvarSlet
  2. Fine engle - og fin konfekt lavet med de smarte gafler.
    Jeg har tidl. lavet rigtig, rigtig meget konfekt med alle mulige sjove ting tilsat. men de sidste år har vi købt os fra det, for så spiser vi faktisk ikke ret meget.
    Tænk sådan at få motion på den lette måde. Andre må gå i motionscenter....haha. En skam H er så stor og ikke gider blive trukket rundt mere. Ellers måtte du godt låne !

    God 10. dec.

    SvarSlet
  3. Flotte engle med en smuk udsigt... og mums for noget lækker konfekt.
    Ha en dejlig og kold 11. december

    SvarSlet