lørdag den 22. december 2012

Kobberbryllyp hos naboen

Det er sikkert super dejligt at gifte sig  Sankt Hans aften. Solen skinner (eller også øser det ned) og det er lyst i mange timer. Når så man har kobberbryllup er det lige modsat - julen står for døren og det er mørkt og koldt. Sådan er det for vores dejlige naboer i morgen. Vi skal til brunch derinde kl. 11 og her til aften har nabolaget sammen sat en halv krans op. Pers ord er at det er bidende koldt. Det sner og blæseren del. Brrr. Godt jeg i stedet så julekalender med Andreas og nu "passer" min sovende søn.

I går eftermiddags og aftes blev det en tand for kedeligt at blive ved at lave ingenting, så jeg mandede mig op og fik lavet et kort til naboen. Mit normale øjemål er sat lidt ud af drift, så vindt og skævt er det, men det var det bedste jeg kunne i går, og jeg satser på, at det kun er mig der ser det.


Jeg har lavet et taskekort, men uden hank. I kan se en vejledning HER
Jeg har brugt et stykke lysebrunt Bazzill som kortbase. Det har jeg dekoreret med noget håndlavet sort papir med guld, sølv og kobbermaling på (ikke noget jeg har lavet) samt papir i gylden og kobberfarvet.


Jeg har ikke dekoreret tasken meget på ydersiden, for papiret er i sig selv meget dekorativt. Kun tallene klippet ud af samme gyldne papir. Efter jeg fotograferede faldt 2-tallet af, og blev i stedet sat fast på linje med 1-tallet. I det hele taget har tasken villet falde fra hinanden alle de steder hvor det kunne lade sig gøre, fordi det sorte papir næsten er loddent. Almindeligt dobbeltklæbende tape binder ikke særligt godt, så jeg har måttet efter det med powertape.


Når kortet er foldet ud ser det sådan ud. Jeg har "censureret" det, fordi jeg skrev før jeg tog billeder. Igen er det det gyldne papir og det sorte med marmorering, der dominerer. Jeg har brugt et qk-hjerte, som både laver hjertet for oven og for neden på én gang. Deres forbogstaver har jeg lavet med et TH-alfabet, mens & er fra et qk-alfabet.

Nu må jeg hellere pakke det vi skal have med til jul. Vi havde påtænkt at køre i dag for at undgå den allerværste trafik og det allerværste glatføre, men sådan skulle det ikke gå. Set i lyset af min hoste  og manglende energi er det nok ikke så skidt, at vi først tager af sted i morgen. Kryds fingre for, at det ikke bliver så slemt som de varsler.

Husk nu: Det er dagen før dagen før dagen i ved......

Ha' en god aften
Anne






3 kommentarer:

  1. Rigtig flot! Har også problemer med at limen/tapen holder, når jeg bruger mit morbærpapir...
    Har du en tut til det smukke kort?
    hilsen
    Katharina

    SvarSlet
  2. Det er et rigtig flot "kort" du har lavet til naboen i nogle lækre farver, og det er garanteret kun dig selv der ser skævheden.
    Håber det går bedre med helbredet og at I er kommet godt frem for hold da op hvor det sner og blæser
    Glædelig jul og godt nytår til dig og din familie

    SvarSlet
  3. super flot kort - ser ikke skæv ud på billederne.
    Glædelige jul til dig og din familie

    SvarSlet