onsdag den 23. april 2014

Første skoledag

Her i foråret har jeg langt om længe fået lavet nye billeder til scrap. 
Nye billeder vil sige fra det sidste 1½ år. Det er dejligt at få nogle andre motiver end dem jeg har set på mange gange. 

Billederne her er de helt klassiske fra første skoledag - spændt barn med nyt tøj, ny taske og maven fuld af sommerfugle. For Andreas' vedkommende var det oven i købet på hans 6 års fødselsdag.


Det var lidt svært at finde papir, der passede helt perfekt - da jeg havde været igennem alle de ensfarvede og mønstrede papirer var det faktisk kun den blå baggrund jeg var sikker på, jeg ville bruge.

Så tænkte jeg, at jeg kunne lave baggrunden selv med stempler og spray, men det kan man næsten ikke se, fordi jeg alligevel satte lidt mere papir til. Det er stort set kun det hvide spray man kan se - den blå falder i med baggrundspapiret.

Kanterne på begge fotos er flosset og sværtet, og mønsterpapiret har også fået sværte på kanterne.

Her i påsken havde vi min niece på besøg et par dage, og den ene eftermiddag lavede Andreas og Laura hver en kurv, de kunne have påskeæg i.
 Laura havde fået et par kaninører og skulle derfor være påskeharen, der delte påskeæg ud, og der kunne selvfølgelig ikke gøres forskel.

Det var et par koncentrerede unger der arbejdede med deres kurve




....og helt berettiget er man stolt over resultatet.

Ha' en god aften.
Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar