mandag den 2. december 2013

Herrekort med gammel bil

Så kom 2.  december, og vi fik taget hul på kalenderhistorien. Det skulle naturligvis have været i går, men der gik morgenen lidt op i hat og briller her i huset. Vi skal læse Villads fra Valby holder jul. Villads kender vi i forvejen fra andre bøger, og han er et rigtig godt bekendtskab - lidt samme type dreng som Emil fra Lønneberg, men omsat til Valby i nutiden. Jeg glæder mig til at se, hvordan det går med ham igennem december måned. Vores juleforberedelser herhjemme er ikke kommet meget videre - dog har jeg nu anskaffet 4 ens hvide bloklys, så måske bliver kransen klar til i morgen aften.....


Til disse to herrekort har jeg brugt et stempel fra Tim Holzt. Bilen er sværtet med distress ink (Walnut stain) på begge kort. På det øverste kort har jeg stemplet et lommeur på baggrunden. Det er sværtet med distress ink (Old paper). Tekststemplet er fra Hobbyboden.



Til det nederste kort har jeg brugt en embossingfolder fra TH til den lyse bort i højre side. Den store urskive er også fra TH. Begge de to ting har fået lidt inka gold, og det samme har de små tandhjul. Det er lavet efter kortskitsen til convention i oktober, men nåede ikke at deltage i konkurrencen, fordi jeg først gik i gang ca. en time før deadline. Det var måske lidt optimistisk af mig at tro, jeg kunne blive færdig på så kort tid.

Ha' en god aften
Anne



7 kommentarer:

  1. Vildt flotte kort og tror da jeg skal se om jeg kan finde den bog på biblioteket :)

    SvarSlet
  2. Håber i nåede at læse for i går også, det er så hyggeligt at læse jule historier, og Valby det er jo der jeg bor : )
    Fine kort
    Rigtig god aften

    SvarSlet
  3. Dejligt Herrekort. Hvor er det en lækker embossingfolder du har brugt.

    SvarSlet
  4. flotte herrekort - nr. 2 er min favorit

    SvarSlet
  5. super flot herrekort. Det synes jeg tit man mangler inspiration til :O)

    SvarSlet
  6. Begge kort her er bare super flotte, rigtig flot lavet.

    SvarSlet