fredag den 6. december 2013

Julekort

Så er det blevet weekend, og jeg går en travl én i møde. I aften skal jeg ud at spise med nogle af de andre mødre i Andreas' klasse. Jeg glæder mig til det og tror det bliver rigtig hyggeligt. Det bliver dejligt at lære de andre lidt bedre at kende.
I morgen skal jeg først på arbejde om formiddagen og senere til julefrokost på arbejde. Det er lidt som om jeg er ramt af en stime af december-selskabelighed. 

I oktober deltog jeg i julekortkurset på Scrapsisters. Det var 15 dage med en helt fantastisk inspiration. Hver dag var der oplæg/vejledning til et eller to julekort lavet af forskellige dygtige scrappere med hver deres stil. Her i december vil jeg vise dem frem på bloggen. 

Den første designer var  "Piabau" som havde lavet et smukt og detaljeret kort til os.

Min version af kortet kom til at se sådan ud


Kortet består af et "omslag" lavet på en kuvert og et kort inden i, som man kan skrive på.


Her er omslaget, som var den helt store udfordring for mig, fordi jeg ikke plejer at bruge pynt i særligt store mængder. Billedet er fra et ark graphic45, og borten ned langs siden er en Martha Stewart punch. Snefnuggene er også lavet med en Martha Stewart punch. De er dekoreret med hvid akrylmaling og glimmerlim.

Kortet inden i er lidt mere simpelt. Papiret med julemændene er bagsiden af billedet på omslaget.


Ha' en god aften og weekend
Anne

5 kommentarer:

  1. Rigtig flot julekort - jeg tilmeldte mig også men har ikke fået lavet et eneste af kortene - så jeg er glad for de PDF filer der er kommet :)

    SvarSlet
  2. Det blev en rigtig flot fortolkning af "piabau's" julekort. Jeg har også fulgt kurset - og har lavet flere varianter af dette kort. Det er meget anvendeligt.

    SvarSlet
  3. Flot udgave at PiaBaus kort. Det er jo noget helt andet end du plejer....så kursus er godt for nytænkning.
    God fornøjelse til dig med dine frokoster....og skål. Ved jo du er god til at have det sjovt !

    SvarSlet
  4. Det er nogle rigtig flotte kort.

    SvarSlet
  5. Dit kort blev superflot.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet